Om Træn Skolevej

Træn skolevej er et tilbud til børn og deres forældre i Odense Kommune. Vi lægger vægt på, at alle kommunens børn har mulighed for at træne sig til øget sikkerhed og tryghed i trafikken.

Træn Skolevej hjælper dit barn til at færdes mere sikkert på cykel og til fods. Med film og quiz kan I sammen træne situationer i trafikken. På den måde lærer dit barn en god og sikker adfærd, når han eller hun selv skal gå eller cykle i skole.

Træn Skolevej er et værktøj udviklet specielt til, at forældre kan træne trafik med deres børn. De vigtige trafikregler bliver forklaret og vist, så barnet leger sig til viden og god adfærd i trafikken.